Sunday, September 05, 2010  Vi tilbyder Login
 Vi tilbyder Minimize

 

Zumba

Zumba er vores nyeste tiltag på programmet. Zumba er en fitness-dans inspireret af latinamerikanske rytmer og med masser af energi! Alle kan være med på holdet. Gamle som unge, trænede som begyndere. Timen varer 45 minutter, hvor vi garanterer at du får sved på panden, men samtidig har det virkelig sjovt! Zumba er kondition, balance, koordination og styrke i én og samme pakke.

 

Boksemotion

Boksning - kalder vi boksemotion. 60 min. 's god og alsidig træning for alle. Vi starter med en grundig opvarmning, og efter denne er timen fyldt med både konditonstræning, tekniktræning samt styrke. En time hvor du helt sikkert får sved på panden. 

 

 

Yoga

Vi tilbyder Hatha Yoga, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem med opvarmning, øvelser og til sidst afspænding. Vi arbejder især med kropsholdning, vejrtrækning, muskelstyrke og balance. Yoga er styrkende og udrensende. 

Bemærk at en Yoga "time" er 90 min. Medbring et tæppe og et håndklæde. Alle niveauer kan være med, nybegyndere som øvede, Jeanette skal nok finde udfordringer til alle.   

Sundhedstest

Vig Motion tilbyder Sundhedstest til både enkelt personer og firmaer. Du får målt dit kondital, fedtprocent, BMI, og vægt. Testen kan udvides hvis det ønskes med en evt. styrketest. Vi tester dig udfra en "Sub-maksimal test" - dvs. en "ikke maksimal test", så alle kan blive testet uanset form og figur. Du er velkommen til at ringe til os hvis du vil vide mere om testens indhold og udførelse. Pris 150,- for "ikke-medlemmer" - 100,- for medlemmer. Der skal bestilles tid til sundhedstesten.

 

Body+
Koncepttræning - hvor vi træner hele kroppen igennem med vægtstænger og skiver. Der arbejdes stå el. liggende afhængigt af øvelsen. Træningen er delt op så der efter hvert musiknr. er mulighed for at skifte vægt, så den passer til næste muskelgruppe - timen afsluttes med stræk. Det er en time for alle, der er ingen svære trin og aerobic, du står fast ved din egen "station" - ligesom til styrketræning. God afveksling for dig som godt vil styrketræne, men ønsker andet end fitnessmaskinerne.

Mini motion

Træning for børn – et træningsforløb, hvor børn/unge i alderen 8-11 år træner 1 gang om ugen i salen med instruktør. Det er uddannede og ”børnevante” instruktører der træner med børnene. Vi sætter højest, at alle får en sjov og motiverende indgangsvinkel til at bevæge sig, så de bliver ved også efter forløbet. Vi træner hver onsdag kl. 15-16.

 

 

 

 

Body Bike

En god konditions- og kredsløbstræning på specielle Body Bike cykler. Timen vil variere med flere forskellige temposkift. Alle kan deltage, det kræver ingen specielle færdigheder. Vi bruger triple link pedaler, så du kan både bruge alm. sko og cykelsko (SPD eller LOOK).

 

Puls Body Bike 
Puls Body Bike er en ny spinner time, hvor vi træner i simple serier hver gang. Timen starter hver gang med en gennemgang af pulstræning/intensitetsstyring (eller hvis der er behov for det). Timen starter med en grundig opvarmning på ca. 10-12 min. derefter kører vi intervaller af kortere eller længere varighed. Der arbejdes meget siddende så det tekniske niveau er ikke så højt, at nye ikke kan deltage på holdet. Det er en gul/rød time for intensiteten i træningen, men grøn (dvs. god for begyndere). Vi afslutter med afkørsel og stræk.

Fitness/Cardio
Som nyt medlem får du tilrettelagt et individuelt træningsprogram, der netop passer til dine behov. Du kan træne i maskiner, med fri vægte eller benytter cardio-udstyret til at styrke hjertekredsløbet. Få vejledning hos vores dygtige instruktører.

Bold
Træning på den store bold er sjov, effektiv og udfordrende og stadig træning, hvor alle kan være med på forskellige niveauer samtidig. Træning på bolden sætter fokus på vores muskelkorset, altså musklerne rundt omkring vores kropstamme/ rygsøjle, som er basis for al bevægelse. Det betyder, at hele din krop opnår bedre udholdenhed, styrke og balance. Du risikerer endda at få en flad mave. Nyt specielt ryghold på bold for dig med dårlig/svag ryg.

Yogalates

Yoga timen kombineret med pilates - alt det gode fra begge træningsformer samles i denne 60 min. lektion. Yogagen fokuserer på styrke, smidighed og spiritualitet, mens pilates på kernetræning, hvor kroppens kerne styrkes og man opnår stabilitet. Begge består af specifikke stillinger, korrekt åndedræt og en grad af meditation. Du får det hele - styrke, toning, øget kropsbevidsthed, balance og afstresning.

 

Efterfødsel
Kom i form efter fødslen og tag baby med. Vi træner med fokus på bækkenbund, ryg/mave og kondition. Musikken er dæmpet, så de små kan tage sig en lur imens. Vi anbefaler tidligst start ca. 8 uger efter fødsel.

Senior motion
Holdet er et tilbud til vores ældre medlemmer – der spilles god og velkendt musik, samtidig med at du får rørt dig. Vi kommer hele kroppen igennem, og afslutter med afspænding.

Slankehold
Et 8 uger forløb på lukket hold – hvor vi fællestræner 2 gange om ugen. Som slankeholds-medlem kan du frit deltage på samtlige hold i perioden. Vi tilrettelægger desuden et individuelt træningsprogram til dig til maskinerne. Der foretages opfølgning og målinger hver 14. dag.

Teenage
Træning for teenagere - Vi har delt vores "gamle" Mini motion op i 2 hold, således at Mini Motion nu er for de yngste 8-11 år og Teenage er for de 12-15 årige. Vi træner 2 gange om ugen i fitnessmaskinerne. Vi træner mandag og onsdag kl. 15-16. ring for tilmelding. Vi opstarter hold ved nok tilmeldinger.

Bold/Pilates + Bold/Ryg

Bold og Pilates er en times træning hvor vi bruger principper fra pilates til at styrke kropkernen. Vi arbejder både på gulv og på boldene. Øvelserne gennemgåes så alle kan være med, og der er god tid til at lære træningen at kende. Vi arbejder med stabilitet og styrkelse af kropskernen, så vi mindsker risikoen for skader, og optræner en stærk og stabil ryg/mave. En time for alle inkl. nybegyndere.

 

Personlig træning

Personlig træning er for dig, der gerne vil optimere dine chancer for at nå bestemte mål med din træning. Det kan være du skal løbe marathon, men det kan ligeså vel være, at du blot vil have hjælp til at komme i bedre form, tabe dig, eller have den faste aftale med en træner hver gang for at du kan bibeholde motivationen for at fortsætte træningen.

Med din personlige træner har du en træningspartner lige ved hånden, og du bliver støttet og bakket op i din træning samt får det, måske tiltrængte, "spark", når det er nødvendigt. 

 

 

 


 Print